Club Winest Michelin+ inviterer til årets mest eksklusive og underholdende vinsmagning af rød Bourgogne, når vi bringer to af Danmarks største og mest passionerede vinformidlere sammen til en re-match i en venskabelig, men yderst seriøs dyst om hvem der kan smykke sig med titlen ”Winest-kongen af rød Bourgogne”
Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.

Vi gentager "konge-smagningen" fra august 2025, men hvor der i sidste smagning blev dystet i hvid bourgogne, så tager denne smagning afsæt i toppen af rød bourgogne ...Torsdag den 19. marts inviterer vi således til årets mest eksklusive og underholdende vinsmagning af rød Bourgogne på Sjette Frederiks Kro i Aarhus, når vi bringer to af Danmarks største og mest passionerede vinformidlere, Jørgen Krüff og Ib Bergkjær, sammen i en venskabelig, men yderst seriøs dyst om hvem der kan smykke sig med titlen ”Winest-kongen af rød Bourgogne” :)
Jørgen og Ib medbringer hver især fem nøje udvalgte rødvine fra Bourgogne som de selv iscenesætter; Vinene gættes semiblindt og serveres i 5 heats med 2 vine ad gangen. Vinene bliver altså på forhånd præsenteret uden at rækkefølgen kendes og det er så op til deltagerne at finde hver heats vinder, så vi til slut kan hylde den samlede vinder af den ultra-prestigefyldte titel: ”Kongen af rød Bourgogne”.
Glæd dig til en aften fyldt med stor vin, skarpe ord, kærligt drilleri og STOR kærlighed til Bourgogne, når Krüff og Bergkjær folder deres viden og personlighed ud i ”årets smagning”, hvor alle sanser vil blive aktiveret og ikke mindst dine blindsmagningsevner.
Efter selve smagningen har vi selvfølgelig planlagt en menu på den skønne restaurant Sjette Frederiks Kro med dertilhørende vine, så vi kan fordøje alle indtrykkene over en lækker middag, samt diskutere aftenens storslåede vinprogram.
Om Jørgen
Jørgen Krüff, stifter og ejer af L´esprit du Vin, er ikke bare en vinelsker – han er en vaskeægte vinguru. Med årtiers erfaring i vinens verden og en passion, der smitter af på alle omkring ham, har Jørgen gjort det til sin mission at bringe vinens kompleksitet ned på jorden, uden at gå på kompromis med nørderiet. Han er kendt for sin levende formidling, skarpe smagssans og evne til at gøre selv de mest utilnærmelige vine forståelige og interessante.
Om Ib
Ib Bergkjær er manden bag Sigurd Müller og DK4-programmet ”Noget i glasset”. Han besidder en kolossal viden og dyb passion for stort set al vin og herunder naturligvis også rød Bourgogne. På usnoppet og uhøjtidelig vis, så formår Ib at gøre vin både tilgængelig, levende og inspirerende …og det uanset om du er ny i vinens univers eller garvet entusiast. Hans fokus ligger på kvalitet, ægthed og de gode historier bag flasken, og han brænder for at formidle vin, der ”rører ved noget” i både gane og sind.
Vinene
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi denne aften skal smage på de helt store Bourgogne-vine; Se de 5 heats nedenstående og begynd allerede nu at glæde dig til en unik smagning i særklasse:
2022 Claude Dugat - Charmes Chambertin
2016 Domaine Chandon de Brailles - Corton, Clos du Roi
2016 Liger Belair - La Romanee
1976 Leroy - Beaune Rouge
2019 Faiveley - Chambertin, Clos de Beze Rodin Les Ouvrees
2016 Domaine des Varoilles - Charmes Chambertin
2017 Faiveley - Musigny
2000 Domaine d'Auvernay - Mazis Chambertin
2009 Domaine de La Romanée Conti - La Tache Monopole
2009 Domaine Leroy - Chambertin Grand Cru
...det kan kun blive godt og vi vi kan slet ikke vente med at dele denne vinøse oplevelse med dig og et vinelskende netværk.
Program
16.45 - Velkomstchampagne
17.00 - Bourgogne-smagning med Krüff og Bergkjær
19.00 - Middag
21.30 - Tak for i aften
Prisen for denne legendariske smagning er 21.995 kr. inkl moms pr. person (faktura fremsendes ved tilmelding): Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet via nedenstående formular og der er plads til 10 personer i alt.
Vi håber at du har lyst til at være med og glæder os til en yderst eksklusiv og enestående smagning og aften i selskab Jørgen, Ib og Winest.
Med venlig hilsen
Club Winest
Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
"Kongen af rød Bourgogne" - stor rød bourgogne, fantastisk smagning, lækker mad og underholdende vinfortællinger...
