Kom med på en uforglemmelig rejse til Grønland, hvor vi kombinerer Grønlands magiske natur med store kulinariske- og vinøse øjeblikke …
Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.

Fra fredag den 11. september til onsdag den 16. september 2026 inviterer vi vores Winest-investorer med på en uforglemmelig rejse til Grønland…og du har nu mulighed for at pre-booke en billet. Det bliver uden tvivl en helt speciel tur, hvor vi kombinerer Grønlands magiske natur med store kulinariske og vinøse øjeblikke …og med frygt for at bruge for mange storladede ord, så skal du forvente dig en once-in-a-lifetime- og ganske eksklusiv oplevelse, som du lige nu har mulighed for tilmelde dig (og din partner/ven/børn/?) til.
Programmet
Programmet er skræddersyet til Winest og udviklet i samarbejde med Ruby Rejser; turen strækker sig over fem fantastiske dage og kombinerer to af Grønlands mest ikoniske destinationer. Vi starter i Nuuk-fjorden, hvor vi i selskab med kaptajnen og et dansktalende personale, sejler ind til Camp Kangiusaq, hvor en glamping-plads er etableret dybt inde i verdens næststørste fjordsystem, omgivet af bjerge, isbjerge og vild natur. Ganske eksklusivt har vi medbragt vores helt egen kok, som vil sørge for udsøgte madoplevelser undervejs på vores tur; på vores første stop skal vi tilbringe to nætter i luksustelte med komfortable senge, varmeovn og terrasse; vi skal vandre, fiske, sejle kajakker, smage udsøgt vin og mad og i det hele taget bare opleve den imponerende grønlandske natur med højt til himlen, storslået udsigt i alle retninger og magisk stilhed …og når vi sejler til og fra camp’en, så vil der undervejs være rig mulighed for at spotte både sæler, fugle og pukkelhvaler.
Efter camp’en og en overnatning i Nuuk, så flyver vi videre til Ilulissat og Hotel Arctic, hvor der er udsigt direkte ud over Diskofjorden og dens tusindvis af isbjerge. På denne del af turen skal vi bl.a. vandre til Sermermiut, som er en 4.400 år gammel inuitboplads i et UNESCO-fredet område, samt tage på hvalsafari i Diskobugten, hvor pukkelhvaler, vågehvaler og finhvaler trækker til om sommeren. Der vil ligeledes være tid ”på egen hånd” og vores to aftener i Ilulissat er reserveret til store gastronomiske oplevelser: en 12-retters tasting menu med stor vinmenu på Restaurant Ulo og en 6-retters signaturmenu med specielt udvalgte vine på Restaurant Icefjord.
Efter morgenmad på hotellet går turen til lufthavnen med retning mod Billund med en ankomst omkring kl.19.00. Turens program er vejledende, så der kan forekomme små-ændringer ...men du kan være helt sikker på, at det bliver en oplevelse af de helt store.
Prisen er ikke endelig fastlagt og følger snarest, men du skal forvente en pris på ca. 40.000 DKK pr. person inkl. moms.
Tilmelding
Når du tilmelder dig via nedenstående link, så er det en bindende pre-booking. Da der er mange udgifter forbundet med planlægning og afvikling af denne rejse, så skal vi sikre os et bestemt antal deltagere for at muliggøre rejsen og herefter lave en endelig booking via vores rejse-partner.
Vi skal have dit svar senest onsdag den 1. april, så du skal være hurtig med din pre-booking.
Der er et begrænset antal pladser ledige og for at vi kan sikre din(e) plads(er), så skal du tilmelde dig via nedenstående formular.
Vi glæder os til at dele denne unikke oplevelse med dig.
Med venlig hilsen
Club Winest
NOTE:
I Grønland bestemmer naturen og vejret: Sommeren i Grønland er ofte tør og med meget sol, mens vinteren er kold at klar med masser af sne. Men vejret i Grønland er også lunefuld og omskiftelig. Det er ikke unormalt, at solen det ene øjeblik skinner højt på himlen, hvorefter en tåge pludselig indhyller alt i en grå dis, eller en storm melder sin ankomst. Dette kan forstyrre flytrafikken og udflugter.
Det er derfor vigtigt, at man som besøgende i Grønland har forståelse for, at rejseplanerne kan ændre sig. Nogle gange må man ty til plan B eller sågar plan C. Det kan kræve tålmodighed og forståelse, men det er samtidig en del af charmen og oplevelsen, når man rejser i Arktis.
Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
En Winest-rejse ud over det sædvanlige
