Du kan glæde dig til unik aften i Odense med spændende indlæg fra Winest og Andelskassen samt en eksklusiv vinsmagning parret med en lækker 4-retters menu
Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Onsdag den 29. oktober slår Winest og Andelskassen dørene op til en spændende investeringsaften og eksklusiv vinsmagning i Odense på Restaurant HOS. Det bliver uden tvivl en fantastisk aften med både investeringsoplæg og eksklusiv 4-retters menu med indbygget vinsmagning.
Aftenen er skræddersyet til dig som Winest-ambassadør, og skulle du have lyst til at medbringe en gæst, så er det et adgangskrav, at det er potentiel investor.
Om vinsmagningen
Bourgogne er blevet en tung byrde for enhver vinelskers pengepung, hvis man ønsker at drikke de ’rigtige’ bourgogner. Hektarpriserne skyder fortsat i vejret og de dyreste marker i verden ligger ubestrideligt i kerne-Bourgogne, men hvad sker der, hvis man bevæger sig lidt ud i ’forstæderne’?
Deltag i denne smagning, hvor vi sætter de store kerne Bourgogner op mod de mindre kendte appellationer, taler ind i forskellene og ikke mindst den relative værdi, som er dét enhver vinelsker med respekt for sin pengepung altid har in mente. Tænk sig, hvis man rent faktisk kan lave et godt køb i Bourgogne?
Andelskassen giver en indsigt i deres nye strategi, deres nye hovedsæde i Aarhus og ikke mindst deres tilgang til at drive en bank.
Winest fortæller om, hvorfor investeringsvin er en interessant aktivklasse og giver en dyb indsigt i de attraktive karakteristika ved vininvestering og hvorfor det er et godt supplement til aktier i porteføljen.
Aftenens program:
16.45 – Velkomstchampagne
17.00 – Introduktion til Andelskassen
17.30 – Introduktion til vininvestering med Winest
18.00 – 4-retters menu og vinsmagning
21.00 – Tak for i aften
I løbet af aftenen vil der være rig mulighed for at stille uddybende spørgsmål til alle oplægsholdere, så du er sikker på at forlade arrangementet med masser af ny viden.
Vi håber at du har mulighed for at deltage i arrangementet sammen med én eller flere potentielle vininvestorer fra dit netværk. Du tilmelder dig via nedenstående formular.
Vi glæder os til en dejlig aften, hvor vi alle vil blive klogere på Winest og Andelskassen.
Med venlig hilsen
Winest / Andelskassen
Der vil være et "no-show-fee" på 300 kr., så hvis du er forhindret i at møde op, så meld afbud senest 48 timer forud for arrangementet.
Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Bliv klogere på Winest og Andelskassen