Kom med Winest på en fantastisk gourmet-tur. Aftenen starter på Aarhus Ø, hvor vi sejler med båd til Molskroen; Her venter der en eksklusiv middag samt vertikalsmagning af den toscanske topvin Ipsus, faciliteret og præsenteret af Giovanni Mazzei...
Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Onsdag den 3. september fyrer vi helt op under eksklusiviteten, når vi inviterer til en enestående Michelin+oplevelse på Molskroen med pre-release-smagning på den ikoniske vin Ipsus, faciliteret af selveste Giovanni Mazzei fra Il Caggio.
Ipsus er Giovannis prestige-projekt og udover pre-launch af 2021 årgangen og en vertikal-smagning, så skal vi også forkæles med en eksklusiv middag på Molskroen med 5 unikke gourmet-serveringer.
Selve smagningen og middagen finder sted på fantastiske Molskroen, men det er ikke her vi mødes …I stedet skal vi mødes på Aarhus Ø, hvor vi bliver samlet op i både og sejlet til Ebeltoft. Undervejs vil vi selvfølgelig sørge for champagne og lækre snacks, så vi er sikre på at ankomme til Molskroen med stil.
Ipsus, Il Caggio
Il Caggio ligger i det underskønne toscanske landskab i Chianti-regionen. Den legendariske Mazzei-familie overtog vingården i 2006 og har siden dyrket jorden og vinstokkene med en ambition om, at producere den største og bedste sangiovese-baserede vin fra Chianti...og med Ipsus er det i den grad lykkedes. 2015 var første årgang af Ipsus og den opnåede top-ratings fra anerkendte vinkritikere verden over og senest har 2020-årgangen opnået de eftertragtede 100 point fra bl.a. Jane Anson.
Denne aften er som nævnt vinmæssigt dedikeret pre-launch af 2021-årgangen, men er yderligere sammensat på den måde, at der bliver lavet en vertikal-smagning, hvor vi skal smage fem årgange ialt, 2016, 2018, 2019, 2020 og 2021 - en kæmpe vinøs oplevelse.
Vi har ved et tidligere event citeret Colin Hay fra mediet "The Drinks Business", som beskrev Ipsus (2020-årgangen) i en artikel fra September…det citat fortjener en gentagelse: "It is rare, even for someone with the good fortune to taste many of the world’s leading wines, to discover a new wine that is so breathtakingly distinctive and exceptional as Ipsus" ...glæd jer.
Aftenens program:
16.30: Afhentning Aarhus Ø i både (Alternativt bus, hvis vejret ikke tillader det)
17.30: Ankomst Molskroen
17.45: Intro ved Giovanni Mazzei
18.15: 5 serveringer med de 5 årgange af Ipsus, 2016, 18’, 19’, 20’ og 21’.
21.30-22.00: Afgang til Århus Ø
23.00: Tak for i aften.
Pris
Denne aften er specieltdesignet til Winest-investorer og vores nære netværk, hvorfor vi tilbyder oplevelsen til kun 2.995 kr. inkl. moms (Efter tilmelding modtager du en separat faktura).
Tilmelding
Da der er begrænsede pladser til dette arrangement, så foregår tilmelding efter først-til-mølle princippet via nedenstående formular.
Vi glæder os til en helt unik og eksklusiv aften på Molskroen i selskab med Il Caggio og det bedste netværk.
Med venlig hilsen
Club Winest
Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Bådtur, gourmet-middag og eksklusiv vertikalsmagning af top-vinen Ipsus fra Il Caggio Toscana