"Winest pop-up" er en perfekt mulighed for at møde det allerbedste Winest-netværk og tilbringe en hyggelig, nede-på-jorden og sjov aften sammen....og denne første aften afholder vi på Casablanca i Aarhus.
Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Torsdag den 23. oktober kan du være med til at indvie vores helt nye koncept "Winest pop-up". Det er en perfekt mulighed for at møde andre Winest investorer og tilbringe en hyggelig, nede-på-jorden og sjov aften sammen....og denne første gang afholder vi arrangementet på Casablanca i Aarhus.
Konceptet går kort fortalt ud på, at Winest med jævne mellemrum inviterer på hyggelig samvær og netværk på udvalgte restauranter rundt omkring i Danmark. Winest, i form af Kristoffer, laver altid en vinsmagning med udvalgte vine fra vores egen vinkælder og vi forudbestiller en menu fra det aktuelle sted hvor arrangementet afholdes. Maden er det eneste du som deltager skal betale for og prisen vil derfor variere fra gang til gang afhængig af lokation. Vinprogrammet vil ligeledes variere, men bliver nøje udvalgt af Kristoffer fra arrangement til arrangement...det eneste du kan være sikker på er, at kvaliteten vil være i top.
Winest pop-up kan altså bedst betegnes som et uformelt socialt arrangement, hvor mad, vin og netværk er i centrum...og så giver det os en perfekt mulighed for at komme rundt i Danmark og lidt tættere på alle vores investorer. Som deltager er du ligeledes meget velkommen til at invitere en ven/kæreste/partner/datter/søn/? med til arrangementet; Dermed kan vi udvide netværket og bringe endnu flere gode mennesker sammen :)
Denne første udgave af Winest pop-up afholdes som sagt på Casablanca, hvor vi har deres fantastiske vinkælder helt for os selv og hvor køkkenet serverer en udsøgt 4-retters menu. Du tilmelder dig via nedenstående formular og prisen er denne gang 600 kr. pr. person inkl. moms og du modtager en særskilt faktura ved tilmelding.
Program
18.00 Velkommen og et glas Champagne
18.30 Middag / vinsmagning / hygge
21.00 ”Tak for i aften”
Efter "tak for i aften" opererer vi med en ”blød bagkant”, hvis man skulle have lyst til at blive lidt længere og hygge med netværket.
Skynd dig at melde dig til hvis du vil være sikker på en plads - Vi glæder os meget til at mødes over god mad og spændende vin i godt selskab :)
Med venlig hilsen
Winest teamet
Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.
Kom med til en hyggelig og sjov aften og tilbring nogle spændende timer i godt selskab med Winest og netværk