Arrangement

Winest tur til Bourgogne og Hospices de Beaune 2025

Vi gentager succesen fra sidste år...Kom med på en helt unik tur til Bourgogne, hvor vi udover at opleve den traditionsrige auktion "Hospices de Beaune", skal besøge nogle af de bedste vingårde i Bourgogne-regionen - der er store vinøse oplevelser i vente til de heldige, der får en plads

Tilmeld arrangement

13 Nov
-
17 Nov
·
6:00
-
22:00
Anmod om plads

Arrangement afholdt

Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.

Se flere arrangementer

Arrangementet er udsolgt

Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.

Se flere arrangementer
Winest tur til Bourgogne og Hospices de Beaune 2025

Torsdag den 13. november til mandag den 17. november gentager vi succesen fra sidste år og tilbyder dig muligheden for at komme med på en helt unik tur til Bourgogne. Vi skal bl.a. opleve den traditionsrige auktion, Hospices de Beaune, som normalt er stort set umulig at få adgang til, samt besøge top-vinproducenter i Cote de Nuits og Cote de Beaune, hvor vi kommer helt tæt på vingårdene, produktionen og folkene bag vinene...og så starter vi naturligvis turen ved vores helt egen Søren Nørbjerg og hans vingård Albert Sounit.

Som en del af programmet byder vi også på en særlig frokost hos en af vores nære samarbejdspartnere – et måltid, som deltagerne fra sidste års tur stadig taler om med stjerner i øjnene. Forvent dig en kulinarisk oplevelse i verdensklasse, der finder sted i særdeles fantastiske omgivelser :) ...Og så skal vi selvfølgelig løbende dykke ned i det skønne Burgundiske køkken, mens vi oplever nogle af de helt store vinoplevelser, som kun Bourgogne har at tilbyde.

Lidt om Hospices de Beaune
Hospices de Beaune er et historisk hospital grundlagt i 1443 i byen Beaune, Frankrig, af Nicolas Rolin og hans hustru, Guigone de Salins. Det imponerende gotiske byggeri med farverige, mønstrede teglsten er et ikonisk vartegn i Bourgogne. Det fungerede oprindeligt som et hospital for fattige, og dets formål var at tilbyde pleje til dem i nød. I dag er Hospice de Beaune kendt for sin årlige vinauktion, hvor top-vin fra dets tilknyttede vinmarker (doneret igennem tiderne af store vinhuse) sælges til højestbydende og finansierer både hospitalets drift, forskning og velgørende formål. Den offentlige auktion i november måned, der drives af Sotheby's auktionshus, er ligeledes med til at sætte prisniveauet for nyeste årgang i Bourgogne.

Udover besøget på Hospices de Beaune, så er der mange andre enestående vinoplevelser på programmet; Vi har igennem vores netværk og franske agenter adgang til nogle helt unikke vingårde og det endelige program er i skrivende stund ved at blive fastlagt. Vi kender allerede nu til besøg hos Domaine Marquis D'Angerville, Henri Boillot, Pierre Vincent og Albert Sournit og herudover, så garanterer vi en lang række andre særdeles eksklusive besøg i Cote de Nuits- og Cote de Beaune-regionerne....Vi opdaterer løbende tilmeldingssitet og regner med at skulle besøge omkring 14 forskellige vingårde

Det bliver uden tvivl en fantastisk tur og vi glæder os virkelig meget til at komme afsted sammen med dig og resten af flokken.

Prisen for turen er 19.900 pr. person ex. moms. Prisen inkluderer både rejse, hotel og transport i Frankrig. Herudover skal man regne med, at der kan forekomme en ekstra udgift på forplejningsbudgettet, der kan svinge op til 5.000 kr.

Tilmelding sker efter først til mølle-princippet, og vi anbefaler hurtig tilmelding, da vi kun har 10 ledige pladser.

Vi har endnu ikke alle detaljer og alle vinbesøg planlagt, men efter tilmelding så følger selvfølgelig en udførlig plan for hele turen...du tilmelder via nedenstående formular.

Du er som investor velkommen til at købe billet til to gæster - tilmelding er bindende.

Med venlig hilsen
Team Winest.

Tilmeld arrangement

13 Nov
-
17 Nov
·
6:00
-
22:00
Anmod om plads

Arrangement afholdt

Dette arrangement er allerede blevet afholdt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.

Se flere arrangementer

Arrangementet er udsolgt

Dette arrangement er udsolgt og er ikke længere åbent for tilmeldinger.

Se flere arrangementer
Tilmelding

Tilmeld dig til årest Bourgogne-tur

En vinrejse ud over det sædvanlige