Svaret på ovenstående (ledende) spørgsmål er selvfølgelig ja. Ingen tvivl. Alkohol, mere specifikt ethanol, ER farligt og ja det indeholder kalorier fordi det er omdannet sukker, men… det store MEN som ved al form for indtagelse, er: ALT med måde. Vin skal drikkes og nydes i moderat mængde og vel er ethanolen ”giftig” og kan have konsekvenser ved langvarigt overforbrug, men der er også både interne direkte sundhedsfremmende effekter i andre af vinens, især rødvins, bestanddele, og ikke mindst sideeffekter i forhold til den typiske medfølgende livsstil hos moderat vindrikkende. Alt det kan man nærstudere i talrige medicinske undersøgelser og ikke mindst diskutere højlydt med venner og meningsdannere. Det er slet ikke denne klummes mål. Her skal det handle om selve det at hive alkohol ud af vin og ikke mindst de fine muligheder man har med eksisterende vintyper, hvis man gerne vil drikke vin med lav eller moderat alkohol.

NoLo blev der grinet højt ad for ti år siden blandt vinfans. I dag er udvalget kæmpestort! Dealkoholiseret vin står i supermarkeder og hos vinhandlerne. Jeg er ikke fan! Det smager ganske enkelt dårligt. Og jeg siger det ikke fordi jeg som sådan er imod alkoholfri vin, men simpelthen fordi vin er gæret druemost per definition og dermed er defineret blandt andet ved sin alkohol og fordi selve smagen af vin bæres af tilstedeværelsen af forskellige alkoholer. Når de trækkes ud af vinen, trækker man også hele smagen ud. Ethanol, glycerol og såkaldte ”højere alkoholer” bidrager til mundfølelsen i sig selv. De gør vinen viskøs, nærmest tykt flydende og gør blandt andet at man ikke sidder med vandfornemmelse eller saftpræg i munden, når man drikker vin. Der er dog endnu værre konsekvenser ved at dealkoholisere vinen. Sagen er nemlig, at en lang række aromaer, estere og aldehyder, er afhængige af alkoholernes tilstedeværelse. Langt de fleste aromaer i vin dannes nemlig ved kemiske forbindelser mellem forskellige alkoholer, men især ethanol, og en række syrer, først og fremmest vinsyre. Æblesyre, mælkesyre, citronsyre, glukonsyre er nogle af de andre syrer. Man trækker ganske enkelt aroma ud af vinen ved dealkoholisering. De bedste metoder når op på ca. 60 % bevarelse af aromaprofilen. Langt de fleste metoder ligger meget lavere. Dealkoholiseret vin er derfor en afpillet og ukompleks oplevelse.

Når det så er sagt, så findes der fine muligheder med lavalkoholisk vin. Og det behøver ikke være sødt i sødt. Det er klart, at vin, hvor gæringen er stoppet ved 7 % normalt vil have en del restsukker, men i omegnen af 7-9 % ligger kabinett-vinene fra især Mosel og Nahe. De har typisk op til 45 g restsukker og fremstår på grund af den vidunderligt høje syre næsten halvtørre. Der er dog flere steder fokus på at opnå modenhed på druerne ved lavere sukkergrader og at gære dem helt ud til tør vin. I øjeblikket kan man få tør riesling fra for eksempel Mosel på 10 %, txakoli eller xarel-lo fra Baskerlandet og Catalonien på ca. 10-11 %, país fra Chile på 11 %, nordvestspanske rødvine på 11 % på nogle af de lokale druesorter som caiño og espadeiro. Her nævner jeg kun vine, som typisk kommer i lavalkoholiske udgaver og IKKE de højmoderne designede vine med lav alkohol, som mange af de store amerikanske og australske brands er begyndt at fremstille.

I øjeblikket er der heldigvis gang i en overordnet bevægelse væk fra høj alkohol på kendte druesorter. Druedyrkernes dygtighed og klimaforandringer har gjort det ”for nemt” at opnå høj alkohol og mange forbrugere og producenter er blevet trætte af den lidt dvaske og syrefattige super- eller overmodne vinstil, som har været trenden gennem de seneste 20 år. Jeg hylder den bevægelse. Friskhed vil jeg gerne have – men alkohol, det SKAL en vin altså have. Ellers må man drikke noget andet.